Kirkefondet er en folkekirkelig organisation, som har til formål at skabe liv og vækst i folkekirkens menigheder.

Da Kirkefondet opstod i København i 1890 var fokus at gøre kirken nærværende og vedkommende for mennesker i storbyen ved at bygge kirker, opbygge menighedsliv og ansætte præster i den hastigt voksende by. I takt med tiden opstår der nye udfordringer for folkekirken, hvorfor fokus for arbejdet i Kirkefondet også forandrer sig – altid med det overordnede sigte – at skabe liv og vækst i kirken.

I dag udfører Kirkefondet sine opgaver som:

Iværksætter
- ved at investere ressourcer i nye tiltag og eksperimenter og ved at udvikle, bruge og tilbyde redskaber, som kan være grundlag for udvikling i folkekirken

Inspirator
– ved at opsøge, samle og formidle viden gennem udgivelse af "Kirken i dag", bøger, CD mv. og ved afholdelse af kurser, seminarer mv. Desuden sættes viden aktivt i spil gennem konsulentvirksomhed i sogne og provstier.

Katalysator
– ved at stå for udviklings- og forandringsprocesser på flere forskellige niveauer i folkekirken

Italesætter
– ved at være aktiv i den kirkelige debat.