Nyheder

af Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet

Hvad var det dog, der skete den sidste dag i februar sidste år? Jo – Folketinget vedtog under store protester og utilfredshed fra bl.a. folkekirken at afskaffe Bededag som helligdag og gøre den til en almindelig ekstra arbejdsdag. Netop dette er anledning til en konference torsdag 25. april på Christiansborg om forholdet mellem kirke og stat. Forud for konferencen har biskop Peter Skov-Jakobsen udtalt, at biskopperne ser forløbet med afskaffelse af Bededag som en magtforskydning i statens favør, fordi kirkens parter ikke var involveret i processen, og fordi et indgreb foretaget alene for statens skyld ikke er i overensstemmelse med ånden i grundlovens §4.

Ulogisk og kompliceret
Det er ikke første gang, at der kaldes til en bred drøftelse om denne problemstilling. F.eks. arrangerede Folketingets Kirkeudvalg i 2019 en høring om emnet i samarbejde med Grundtvigsk Forum, hvor der bl.a. blev ”konkluderet”, at ”forholdet mellem stat og kirke er ulogisk og kompliceret, men det fungerer”. Mon det vil lyde sådan på denne uges konference? Fungerer det? Eller er ”bededags-krisen” et udtryk for, at det ”ulogiske” forhold mellem kirke og stat netop ikke fungerer, og at der nu er ved at blive taget et første skridt mod justeringer af forholdet mellem kirke og stat; en omfordeling af gældende opgaver og økonomiske forpligtelser m.m. mellem af folkekirke og stat – eller en fuldstændig adskillelse?

Ønsker om ændringer
Forhåbentlig kan denne uges konference være en slags katalysator, som kan sætte yderligere gang i, understøtte og samle de mange ønsker om ændringer i forholdet mellem kirke og stat. For de dukker jævnligt op. Flere gange de seneste 20-30 år er det blevet nævnt, at statens tilskud til folkekirken ikke bør gives som et beløb, der primært skal dække en del af præsternes lønninger, men i stedet som et samlet bloktilskud til folkekirken. Sideløbende med det er der lavet beregninger på et slags ”mageskifte”, hvor folkekirken selv aflønner præsterne mod, at staten så overtager udgifterne til al personregistrering og kirkegårdsdrift. Og senest er der for alvor taget fat på at drøfte, om det er rimeligt, at folkekirkens medlemmer alene skal finansiere vedligeholdelse af den kulturarv, som udgøres af de mange gamle middelalderkirker. Endelig er der fra Landsforeningen af Menighedsråd stillet spørgsmål ved det forhold, at Fællesfonden, som udgør knap 2 milliarder kr. svarende til ca. 20 pct.  af folkekirkens økonomi, administreres af kirkeministeren. Der er ønske om i stedet at oprette et organ med repræsentanter for menighedsrådene, som kan få beslutningskompetence over midlerne i Fællesfonden. Mon ikke der nu for alvor kommer gang i en bred drøftelse om forholdet mellem kirke og stat – i hvert fald virker det som om brede kredse i folkekirken ønsker det!

Et Bededags-PS!
I al stilfærdighed vil jeg også lige gøre opmærksom på, at med afskaffelsen af Bededag, så ”forsvandt” den helligdag, som siden 1896 har været Kirkefondets officielle kollektdag i landets kirker. Heldigvis betyder det ikke, at muligheden for at støtte Kirkefondet og for at samle penge ind til Kirkefondets arbejde er forsvundet. For siden 2012 har den ”officielle” indsamlingsliste anbefalet indsamlinger til Kirkefondet i perioden påskedag til 2. pinsedag. Vi håber derfor på, at mange af landets kirker vil samle ind til os i denne periode og dermed give Kirkefondet flere midler til at understøtte en levende udvikling i folkekirken og bidrage med ny viden og inspiration til kirkelivet. Og personlige støttebidrag til Kirkefondet modtages med glæde hele året!